Bit livet i låret

I et 50-årslag for noen år siden hørte jeg en tale, sikkert godt ment, men jeg syntes budskapet var nedslående: Nå har du passert den alderen hvor du ikke trenger å bestige høydene, sa taleren, nå kan du nyte slettene! Hva? Ferdig som 50? Gi opp? Når begynner man egentlig å snakke om alderen? Min datter kan si, tenk, nå er jeg snart 22 altså, med en mine som sier at mye allerede er passert. Mine kollegaer i 30-årene kan si, ja, nå er vi jo ikke lenger så unge da, og 40-åringene, de koketterer enda mer:-) Her er et dikt skrevet av en nå skikkelig gammel gubbe da han var 45. Nyt det. Bit livet i låret, enten du er 22, 82 eller noe mellom der! Det skal merkes at vi lever:

Morgenhymne

I dag skal der leves,
folkens!
Vi er allerede i gang
startede tidligt i morges
vand i ansigtet
kaffe i halsen
et rask skænderi
og lidt morgenavis.
Vi mangler stadig latteren
arbejdet
kærligheden
og et par måltider til
så mere kul på, folkens!
Nye ideer modtages gerne
Hvad med uden forklaring
at gi grønthandleren et kys
eller ta frakken omvendt på
Det skal mærkes at vi lever
Musik må der til
og blomster til alle
hvem ved, en enkelt banan måske
Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud
hold kroppen i gang så den damper
thi hellere dampe end støve
Skriv tredive breve og plant et træ
efterlign et par fuglestemmer
tillæg din kone en frygtelig last
og tilgiv hende på stedet
det er altsammen tegn på liv
Endnu er dagen spæd
du kan nå en masse
inden du segner livstræt om
Brug store ord i massevis
overdriv for en gangs skyld:
Thi kendes for ret:
Du er dømt til at leve!
Du må ikke kassere din skæbne
tværtimod tage den på dig
Fyld den ud
som din hud!
Bid livet i låret
Find fremtiden frem
Rut med planer og visdomsord
for i dag skal der søreme leves!

Benny Andersen, Personlige papirer, 1974